|
Krumtap problemet,
NA (1989-1991) 
De første MX5'ere havde en Akilleshæl, hvor en forkert samlet eller strammet krumtapbolt kan medføre
slid i den låsemekanisme der bl.a. holder remhjulet til tandremmen i den rigtige position. Hvis positionen skrider, mister motoren den rigtige timing, og derved også effekt. I værste fald kan bolten falde ud og så går det rigtig galt.
 Af billedet til højre ses bolten og remhjulet til tandremmen. (Ikke synligt uden at motoren er adskilt).
Problemet skulle relatere til MX5'ere produceret fra 1990 til midten af 1991. Mazda ændrede designet i midten af 1991 og ifølge Performance Projects
(side 40), skulle det gælde alle amerikanske modeller efter VIN 209447 og for Europa efter VIN 127442. Løsningen er et ændret design af bolten.
Forskellen kan ses ud fra bl.a. størrelsen på bolten, som sidder i midten af remhjulet
på krumtappen
som driver generator og evt. servopumpe. Bolten er synlig i motorrummet.
Billedet til venstre viser de to forskellige typer
bolte og noter af forskellig længde. Den venstre bolt er designet efter 1991 og bolten til højre er det gamle oprindeligt type. (Kilde Performance Projects, side 40)
Hyppigheden for problemer skulle være minimalt, og skader skyldes typisk udskiftning af krumtappakningen og efterfølgende fejlagtig montering af bolten. Fejlen vil oftest opstå, kort tid efter
reparationen er udført. Symptomerne er oftest en motor der går dårligt, da timingen af motoren er forkert.
Dette resulterer i bl.a. dårligt bundtræk. Remhjulet som er monteret på
krumtappen kan, når det kører rundt, også se ud som om det er skævt.

Det, som rent praktisk
sker er at låsestykket rykker baglæns og sidder løst i det spor
som er lavet til at holde det hele på plads. Det gør at kræfterne fra
krumtappen bliver overført til låsestykket, som mases sidelæns ud af
sporet som det ses her til højre:
Nogle hvor det er gået galt, har lykkedes at lave en midlertidig reparation ved hjælp af locktide. Hvis dette
ikke afhjælper problemet er det nødvendigt at
udskifte krumtappen, alternativt hele motoren hvis det er billigere.
Spørgsmål og svar
Findes
der en løsning så man undgår fejlen?
Hvis det hele samles korrekt
burde fejlen ikke opstå, men der er en risiko. Andreas fra
Au2Fast har udviklet en længere
låsemekanisme som styres af en en låseskive. Med denne monteret bør
fejlen ikke kunne ske. Det koster et par tusinde at få lavet denne
forstærkning.
Kan man
se forskel på om man har den ene eller den anden bolt?
Ja, det kan man godt. Bolten
med fejlrisiko er monteret i et remhjul hvor der på kanten er 4 ovale
huller. På bolten uden fejlrisiko har remhjulet 8 ovale huller.
Forskellen ses af nedenstående billeder:
 
Jeg
overvejer at købe en MX-5, med den udgave af krumtappen, som kan give
problemer. Skal jeg købe den?
Det må være dit eget valg.
Der er altid en risiko ved at købe brugte biler. Mange af de MX5'ere der
ses køre rundt i dag har kørt tæt på 200.000 km uden at have symptomer
på problemet. Problemet opstår typisk hvis bolten ikke er/har været spændt rigtigt ved vedligeholdelse.
Eksempelvis udskiftning af tandrem. Er det noget tid siden at bilen har
fået skiftet tandrem og hvis den går fint i tomgang med det bundtræk den
skal have (prøv et par stykker så du ved hvordan den skal trække) bør du
ikke være bekymret.
Jeg
overvejer at købe en MX-5, med den udgave af krumtappen, som kan give
problemer. Jeg vil være helt sikker!
Så er der kun en vej
tilbage. Og det er en fysisk inspektion. Hvis den alligevel skal
adskilles, kan den løsning som forhindre senere problemer ligeså godt
monteres samtidig. Det betyder at bilen skal en tur forbi Andreas
hos Au2Fast. Omkostningen, som er et par
tusinder, burde der kunne handles om hvis det er det eneste der
forhindre salget af bilen.
Jeg har
fundet ud af at min MX-5 har den udgave af krumtappen, som kan give
problemer. Hvad skal jeg gøre?
Mange af de MX5'ere der ses
køre rundt i dag har kørt tæt på 200.000 km uden at have symptomer på
problemet. Kører dit remhjul rundt uden at det ser ud som om det er
skævt, bilen trækker fint og tomgangen er jævn - er din bil sikkert helt
i orden. Du bør dog overveje næste gang der skal skiftes tandrem, at få
monteret den løsning Andreas fra Au2Fast
kan tilbyde.
Min MX-5
har den udgave af krumtappen som kan give problemer. Bilen går underligt
i tomgang - Hvad skal jeg gøre?
Der findes andre årsager end
krumtappen til at bilen ikke går korrekt i tomgang. Eksempelvis et beskidt spjældhus, vakum lækage så bilen får falsk luft m.m. Trækker bilen fint
med det bundtræk den skal have, er der sikkert ikke problemer med
krumtappen.
Generelt Hvis du vil undersøge din bil nærmere
og er i tvivl, så spørg en fagmand. En der er 110% sikker på hvad han gør. Monteres/ afmonteres bolten forkert får du helt
sikker balladen på et senere tidspunkt. Derfor spørg en autoriseret Mazda
forhandler eller hvis du kommer tæt på Fyn Au2Fast.
Kilder: Performance Projects og Miata.net |