|
Nummerplademontering a la
Mikkel

Af Mikkel, mikkel@miksoft.dk
Det
eneste der skal bruges til denne montering, er to vinkelbeslag (10x10
cm) (gerne i et rustfrit materiale), fire tilsvarende skruer og en
boremaskine med bor.
Guiden
er udarbejdet til NA (1989-1997), men kan muligvis også anvendes på NB modellerne (1998->2005)
Montering
De to yderste
clips, der holder kofangeren på plads nederst i ”munden” fjernes (klem
sammen og tryk let på dem nedefra). For at finde ud af, hvor hullerne i
nummerpladen skal være, kan de to vinkelbeslag midlertidigt monteres i
de to huller. Nummerpladen kan derefter holdes på, og det bestemmes hvor
hullerne skal være.
Samme øvelse kan ligeledes foretages på en plastiknummerpladeholder.
Adskil
det hele igen, og mal eventuelt vinkelbeslagene og skru dem derefter
fast på nummerpladen. Jeg brugte også de der små sorte
nummerplade-skrue-hætter på bagsiden, for at skåne kofangerens bund mest
muligt. Det ser dog ikke ud til at være nødvendigt, da nummerpladen
kommer til at sidde ca. 1 cm fra kofangeren.
Sidst, men ikke
mindst, monter vinkelbeslagene tilbage i de to huller i bunden af
kofangeren, og det hele skulle være på plads. Mal evt. skruerne så de
passer i farven til resten.
Da
jeg så det endelige resultat, var min første tanke – hvorfor havde Mazda
dog ikke gjort dette fra starten af, så kofangeren ikke var blevet
bulet, hullet osv.
God fornøjelse. |