På opdagelsesrejse til Le Mans
Af Flemming Haslund.
Foto: Stuart Wep, Mazda o.a.
Har du set Tom Kristensen vinde
Le Mans? Hørt ham tale om teamets strategi – om bilens setup – om
bittesmå detaljer – og ikke mindst teamets ånd? Dette med
langdistance-racing er åbenbart langt mere end bare at træde
speederen i bund. Sidste uge deltog Tours Flemming Haslund som den
ene af det danske landsholds fem kørere i et ”4 timers Le Mans”. Det
blev en opdagelsesrejse ind til motorsportens sjæl. Her er hans
dagbog.
SPØRGSMÅLET er, hvornår et
racerløb begynder. Lige præcis i dette tilfælde er der ingen tvivl:
Mit ”4 timers Le Mans” begyndte det øjeblik for nogle måneder siden,
da Jannik – Jannik Olsen, PR-ansvarlig for Mazda-DK - ringede til
mig: ”Hi Flash, MX-5 fylder jo 20 år i 2010 – det skal da fejres! Vi
kører et 4-timers langdistanceløb på en bane i Italien. 25 lande
stiller op. Jeg har fået opgaven at sammensætte det danske
landshold. Vil du med?” Et af de spørgsmål, der kun er meget lidt
vanskelige at besvare.
25 lande. Race-tunede MX-5
sportsvogne. Det danske landshold med i alt fem kørere. Racet var i
gang i samme øjeblik. Og det er flere måneder siden. Siden er den
rumlet oppe i hovedet. Virkelig action startede for en uge siden.
FØRSTE TRÆNING, ONSDAG
FORMIDDAG: Adria International Raceway. En times kørsel fra Venedig.
Lige dér, til venstre i pitgaragen holder den danske racer.
Sølvmetallic MX-5 med Dannebrog henover hjelmen og ned langs
siderne. Og på sidespejlene. På store hjul, med dyb frontspoiler og
hale arsenalet af sikkerheds-gear. Og med startnummer 14. Den ser
effektiv ud.
Vi skal ud og køre – os alle
fem danske kørere. Skal gøre de første erfaringer med bil, bane og
vejret. Prøve vores kræfter i feltet af i alt 149 kører Især dette
med vejret er altid, altid noget af det, Tom K taler mest om –
vejret er afgørende, vejret er jokeren. For med varmen øges bilens
evne til at stå fast, med kulden og i endnu mere udpræget grad med
regnen går det lige i modsatte retning. Lige nu er det vådt. Og der
er udsigt til mere regn i morgen siger både den lokale
vejr-hjemmeside, vores mekaniker, der ganske vidst er tysk, men også
den lokale italiener nede til højre ved udkørslen til banen siger
regn i morgen. Det bliver det sikkert.
Første test – eller outing, som
vi siger. Motorsorten taler engelsk. Selv om vi er danskere, vores
mekanikere tyskere, vores bil er japansk, og vi er i Italien. Derfor
outing, testsession, warm up – det er engelsk alt sammen.
Efter 90 minutter og så mange
omgange som muligt til hver af os, står vi tilbage med to problemer.
Det ene har med fart at gøre på én måde: Nemlig at vi har
vanskeligheder med at få raketten til at stå fast – især på vej ud
af sving. Det andet har med fart at gøre på en anden måde: Vi skal
beslutte os for tank-proceduren. Hvornår vil vi tanke, hvor meget
vil vi tanke. Vi har jo alle set Tom K på tv – vi ved, at der er
meget at hente her.
Vores omgangstider spænder fra
1:56 til godt og vel 2 min. Hurtigste mand er en belgier, der –
hvordan pokker det end går til – lapper i tiden 1:46. Andre kørere
er langt over 2 min., et par stykker helt oppe i 2:05.
FOTOSESSION, ONSDAG MIDDAG Hvis
vi et øjeblik glemmer, at det er seriøst hundekoldt og at alle
bilerne er Mazda MX-5’ere, kunne vi godt tro, at vi er et andet sted
i Europa, ikke Adria i februar, men på Le Mans i juni. Stemningen,
set-up’et. Der går virkelig 24 timer i den. Ikke mindst, da vi
mellem testsession 1 og 2 onsdag skal line op til
team-fotografering. Præcis som Le Mans onsdag. Fotografen jager med
os – for der er ikke mere end tid nok. Vi forsøger at se cool som
Jan Magnussen og passer på ikke at ligne Thorkild Thyrring for
meget, da fotografen beder os gi’ ham tommelfingeren.
ANDEN TRÆNING, ONSSDAG
EFTERMIDDAG. Vores forhåbninger om sol eller i det mindste bare
tørvejr skylles væk. Den våde asfalt er siden formiddagen blevet
pladdervåd. Det ser vi på omgangstiderne – et par sekunder mere
konstaterer vi efter mit stint, der er det første.
Hvad ville Tom K have gjort?
Montere regndæk, selvfølgelig. Men det har vi allerede. Ændret
dæktryk er derfor svaret. Men Simon, vores chefmekaniker siger –
aber nein, han har allerede øget dækkenes grip ved at køre
dæktrykket ned, hvilket gør gummiet blødere og dermed mere grippy.
Vi kører på gadedæk med mønster – så ikke under 1,6 siger han. Ok,
Simon
Vi har nu haft tre mand ude –
alle kører langsommere. Hvad kan vi hekse med, vi mangler grip,
grip, grip. Især på vej ud af sving kræver det kattepoter at undgå
hjulspin og dermed en udskridning, der æder tid.
Vi deler pitgarage med
EU-holdet og russerne. Og vi kan høre, at russerne har testet en
anden indstilling af bageste støddæmpere. Den fidus skulle vi ikke
have hørt! Men det er jo sådan man gør på film – og åbenbart også
her på Adria så. Så vi slækker bageste støddæmpere.
Hjælper det? Måske, måske ikke.
Vi er ikke så hurtige som i formiddags. Men banen er så meget
vådere. Det bliver et opgør mod regnen, dette her.
Testsession 2 er slut: Vi må
konstatere, at vores bedste tid placerer os uhyggeligt lavt i feltet
– den er vi ikke meget for at sluge, men i motorsport taler
stopuret, og det er ikke til at misforstå: Vi er nr. 25 ud af 29.
SUPERPOLE, TORSDAG I TUSMØRKE
Jeg får opgaven at køre super pole for det danske hold. Altså én alt
eller intet-omgang, der bestemmer startrækkefølgen. Regnen tager til
under superpolen, der varer en halv times tid. Og mørket har sænket
sig. Vi kører i stort samme belysning, som da jeg som knægt trænede
fodbold fra 4 lamper på Lunde boldbane. Jeg satser hele butikken på
at forbedre vores tid. Lykkes ikke. Vi skal starte andensidst i
morgen. Én plads bedre end nr. sidst. Den præstation indkasserer et
par kommentarer fra de øvrige kørere…
Vi satser på, at det bliver
bedre i morgen. Og at vi i øvrigt kan hente en del på vores
strategi, tankning og førerskift – det er som om Tom K taler til os
fra Le Mans. Og vi skal have næste runde mere med Simon om
affjedring og dæktryk i morgen.
MEKANIKERNES TRICK, NATTEN
MELLEM ONS- OG TORSDAG Simon ser ekstra glad ud, da jeg møder ham
torsdag morgen inden warm-up. Han trækker mig til side og hvisker,
at øverste Mazda-mekaniker har konstateret, at vores bil er mere
ustabil under opbremsning, end han kan li. Derfor har han justeret
an anelse på forvognen hen over natten.
Vi beslutter i øvrigt at gå
lidt op i dæktryk, da det er noget tørrere nu. Og vi beholder de
bløde støddæmpere bag.
Og ja, det hele handler i den
grad om taktik og ikke så meget om lige præcis dette at køre – det
er som om det tages for givet, at det kan vi. Warm up venter.
WARM UP, TORSDAG FORMIDDAG: Med
”ny forende”, nyt dæktryk og det hele, triller jeg ud til warm up.
Og så går der alligevel fart i den. Og det skal der. Jeg kan mærke
med mig selv, at det er vigtigt for min selvtillid – og dermed min
speed – at komme op i rækkerne. Jeg finder nye linjer i et par af
svingene, finder en ny balance mellem den nye undervogn og kørslen.
På displayet med omgangstider i kabinen kan jeg se, at det virker.
Holdets andre kørere tonser ud
et par omgange. Vigtigt for alvor at mærke bil og asfalten i dag,
race day. Vi opdager, at vores rat, der kan tages af, driller, når
vi skal knappe det på efter førerskift. Simon fikser det. Og vi
tester tankning igen og igen indtil vi kan det. Så nu ved vi, at vi
er forberedte på tankning og førerskifte. Er det ikke ok, Tom?
Jeg har meget mere fart i bilen
nu – er nummer 18 efter warm up. Det med farten varmede. At vi er
top spot på tankningen gir os forhåbning.
LØBSSTART, TORSDAG 13.00 Jeg
har opgaven at starte. Efter safety car kører vi et par indledende
omgange for at alle ved, hvor vi er indbyrdes. 29 biler på en
pladdervåd racerbane – der er linet op til bunkebryllup i første
svig, hvis vi ikke passer på.
Men det gør vi. Feltet er safe
igennem første sving – og jeg har en – hallo, det er sgu da en Mazda
lige der foran mig. Det bliver en lang jagt, jeg har kørt warm up 10
pladser bedre end jeg starter. Så jeg ved, jeg har mere speed end
kørerne lige foran mig. Men det skal omsættes til overhalinger.
Og Mazda #14 skuffer mig
aldrig. Den er nu langt bedre balanceret under bremsning. Den griber
langt bedre ud ad sving. Min nye linje især gennem sving 8 ud på
langsiden virker. Og på mit ca. 50 minutters stint har vi fart nok –
14 og mig – til at køre bilen til tankning på en 16.-plads.
Og tankningen bare flyver –
Søren Juul fra Bil Magasinet overtager.
Senere har Henrik Würgler fra
Bilen Online et kort øjeblik bilen på en placering som nr. 9… Det
skyldes dels hans høje speed – dels lidt skiften plads op og ned som
følge af pitstop. Men da Young Gun Henrik hopper ud er vi nummer 16.
Vores målsætning om nr. 15 er lige derude.
MÅL, TORSDAG KL 17.00 Men på Le
Mans – og i MX-5 4 timer er der åbenbart altid langt til mål… For
mod slutningen af racet er vores hold ude mod et par uhyggeligt
hurtigere konkurrenter – det er sikkert nogle af de professionelle
kørere, der har lusket sig ind i feltet af journalister.
Og vi tager det ternede flag
som nr. 20. Vores omhyggelighed med kørerskift, opsætning og
tankning gav os noget af den speed, vi manglede for 30 timer siden.
Er det ok, Tom K?
SPØRGSMÅLET er så hvornår et
racerløb slutter. Når vi taler om det MX-5 løb jeg kørte i Italien i
sidste uge er svaret: Aldrig.
Danmarks landshold
DK’s landshold er sammensat
udelukkende af biljournalister – en blanding af youngsters og af
erfarne testkørere, nogle med nogen racererfaring. Holdet er:
-
Peter Aaboe – freelance, skriver
til dagligt for FDM Motor
-
Flemming Haslund – Tour og BilZonen
-
Søren Juul – BilMagasinet
-
Morten Keldsen – Berlingske Medier
-
Henrik Würgler – Bilen Online
-
Jannik Olsen – Mazda DK,
teamchef
Racerbilen – teknikken,
ændringerne
HELT KORT
MX-5 er Mazdas 2-personers sportsvogn efter den helt oprindelige
opskrift med frontmotor, baghjulstræk, kaleche. Findes i to
motorversioner, 1,8-liters med 126 hk og 2,0-liters med 160 hk.
Racerbilen er baseret på 2,0’eren.
PDF tegning
af bilen
MOTOR
Design: 4-cylindret rækkemotor, suge
Effekt
160 hk
MODIFIKATIONER
-
Affjedring: Strammere
fjedre og støddæmpere, ændrede hjulvinkler
-
Hjul: 17”-fælge i
størrelsen med slicks eller regndæk
-
Bremser: Racerklodser
-
Kobling: Racerkobling
-
Gearkasse: Standard, dog er
enkelte dele i nylon skifte ud med tilsvarende i metal
-
Køling: Særlig køler til
gearkasse, særlig køler til bagtøj
-
Sikkerhed: Komplet bur,
6-puktsseler, brandslukker
29 racerbiler fra 25 lande stiller op til 4 timers nonstop – det
første Mazda MX-5 Open Race skal køres for at fejre den lille
sportsvogns 20-års jubilæum.
Inden selve langdistanceløbet har alle fem kørere været på asfalten
mindst to gange: Men de har også trænet kørerskifte – endnu en del
af den vigtige strategi. Det fungerer, danskerne er hurtige til ud
og ind.
Under anden test-session beslutter vi at ændre de bageste
støddæmperes hårdhed. Her lander vi for at få justeret dæmperne.
At sidde der dybt nede i bilen. Spændt fast. Mens garageporten
langsomt glider op. Det kunne jo være et PlayStation-spil dette her,
men det er altså virkeligheden torsdag sidste uge.
Efter
4 timer kører Mazda #14 kører i parc fermé – vi må sige farvel til
vores racerbil for sidste gang. Ikke et øje er tørt blandt de fem
danske 4 timers-journalister.
Mazda
#14 – egentlig havde vi måske mere løst til at kalde hende ”Perle”,
”Skat” eller bare ”Vores”. Men Mazda #14 lyde lidt mere racerigtigt.
En af motorsportens udfordringer – bremseduellen. Her er vi mod
løbets slutning og asfalten er så lidt våd, at det giver mening at
overveje at dykke inden om for enden af langsiden.
Flere billeder kan ses her i galleriet
